Henrik Ibsens skrifter

De har vist mig den ære at sende mig et exemplar af ​Deres afhandling om «den nyere naturanskuelse», og jeg beder Dem herved modtage min hjerteligste tak for denne Deres venlighed, på hvilken jeg sætter overmåde megen pris.

Bogen har jeg læst med stor interesse, så meget mere, som jeg i længere tid har beskæftiget mig adskilligt med de herhen hørende emner. Men intet af de resultater, videnskaben hidtil synes at være kommen til, har kunnet tilfredsstille mig. Jeg har derfor dannet mig ​min egen personlige og uafhængige naturanskuelse. Jeg tror at både teologerne og naturforskerne stikker dybt i ensidighed. «Naturen» er ​ikke noget så materielt, som mange synes at ville gøre den til. Men hvad der stikker bagved, – det er den store gåde, den foreløbige hemmelighed.

Foreløbig, efter min mening. For jeg lever på håbet om at udviklingen skal kunne ​mægte lidt efter lidt at omsætte den store hemmelighed i helt frigørende erkendelse.

Jeg beder Dem undskylde disse hastværksantydninger og tegner mig